Hvor længe kan man bytte julegaver købt i en dansk webshop?
Når du køber fysiske varer på nettet, så har du en fortrydelsesret på 14 dage fra den dag, du modtager varen eller hvor du henter pakken i f.eks. en pakkeshop. Fortrydelsesretten gælder ikke for visse typer af varer, f.eks. skønhedsprodukter, undertøj og software. Ofte er disse dog plomberede hvilket gør at de kan returnerer inden for 14 dage og under forudsætning af at plombering ikke er brudt.
I november og december er der mange webshops, der tilbyder forlænget fortrydelsesret, hvilket gør at gavemodtager kan returnere eller bytte sine gaver helt ind i januar måned. Det varierer meget fra webshop til webshop, og det er en god idé at læse op på, inden du køber varen. Nogle webshops giver f.eks. kun den forlængede returret hvis man skriver “julegave” i kommentarfeltet.