Udnyt prisgaranti
Prisgaranti er et ord, du sikkert er stødt på før. Men hvad dækker begrebet egentlig over?
Prisgaranti bliver brugt vidt og bredt af både fysiske butikker og webshops. Officielt går det ud på, at webshoppen matcher laveste pris. Men det er desværre ikke så simpelt, som det ser ud til. Vi vil her forsøge at guide dig til, hvad du skal læse op på og holde øje med, inden du handler i en webshop, der skilter med prisgaranti.
De fleste webshops, der skilter med prisgaranti, er enige om, at der skal være en rimeligt sammenligningsgrundlag, før det træder i kraft. Du kan altså for eksempel ikke argumentere for, at en udenlandsk webshop kan sammenlignes med en dansk.
Men selv hvis du finde et rimeligt sammenligningsgrundlag, så håndterer siderne det meget forskellige. Hvis de taber penge på handlen, mener nogle webshops ikke, at de er forpligtet til at betale differencen. Andre webshops betaler differencen, hvis du vælger at handle hos dem, selvom de ikke er billigst. Og nogle webshops betaler differencen gange to. Derfor er det vigtigt altid at huske at læse sidernes fortolkning af prisgaranti, inden du handler hos dem.
Ved nogle webshops er du også garanteret med fremtidige prisnedsættelser. Med dine fjorten dages returret kan du altså stadig få betalt differencen, hvis varen bliver sat ned i løbet af de fjorten dage. I værste tilfælde kan du returnere varen og købe den igen, men det er hverken i din eller webshoppens interesse.